Tænker du også, at designsystemer er fundamentet for effektiv udvikling og ensartede brugeroplevelser?

Kan du omsætte dine indsigter til brugervenlige produkter?

Så kan du meget vel være vores nye UX/UI Designer.

Din rolle

I Logicmedia er vi ved at bygge fremtidens platform for boligadministration – og det er slet ikke så tørt, som det kunne lyde. Boligsektoren er i en rivende udvikling, og vi har fokus på, hvordan nye teknologier og software kan gøre hverdagen lettere for vores brugere.

Til at lykkes med den mission leder vi efter en struktureret og ambitiøs UX/UI Designer til vores produktafdeling. Du vil blive drivkraften i at videreudvikle og forankre vores designlinje og designsystem, samt udtænke koncepter for de mere komplekse dele af vores software.

Sammen med dygtige udviklere, Product Owners, Product Managers og forretningsfolk definerer og designer du vores fremtidige platform med nøgleord som kvalitet, procesoptimering og brugervenlighed i baghovedet.

Dine primære opgaver vil være:

  • brobygning mellem forskellige fagligheder og brugertyper
  • ansvar for videreudvikling og forankring af vores designsystem
  • tovholder på designprocessen fra user research og brainstorms til mockups og prototyping
  • udarbejdelse af high fidelity designs i samarbejde med vore UI-freelancer

Om dig

Din evne til at skabe overblik gør, at du kan sikre den røde tråd og brugerfokus i en ofte kompleks verden.

Du har øje for visuelt design og erfaringen til at kombinere æstetik og brugervenlighed. Det er ikke nyt for dig at stå på mål for dine designvalg, og du er typen der foretrækker brugervalidering fremfor mavefornemmelser.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum 3 års arbejdserfaring fra en software virksomhed
  • har erfaring med designprogrammer, prototypeværktøjer og designsystemer. Vi arbejder selv i Sketch og Figma
  • kan designe gode brugeroplevelser til både til Desktop, iPad og iOS/Android smartphones
  • har forståelse for agile udviklingsprocesser og gerne erfaring med Scrum herunder løbende deltagelse i design reviews.
  • trives med at tage ansvar, så vi når i mål med vores projekter
  • kan kommunikere på dansk og/eller engelsk

Om os:

Vi går op i, at vores medarbejdere har det godt. Derfor vægter vi personlig udvikling, samarbejde og sparring højt. Atmosfæren er afslappet, og vi prioriterer det sociale fællesskab. Vi mødes til sociale arrangementer som fredagsbarer, sommerfester og faglige events. Derudover har vi attraktive personalegoder.

Vi er en del af Unik-koncernen med i alt 205 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Vejle og København. Du vil komme til at arbejde på kontoret i Aalborg sammen med 35 passionerede kolleger og samtidig indgå i et fælles Ui/Ux arbejde på tværs af vores lokationer.

Når du søger jobbet:

Vi er meget nysgerrige efter at se, hvad du tidligere har lavet, så send dit CV samt portfolio med din ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende, og ansætter så snart, vi finder den rette kandidat.

Søg jobbet